White Life's Jamaican Hot (mor er Sally: ch White Life's Perfect Isn't Easy, far er Chili: ch Zojoma's Handsome Little Fellow) født 20.01.2019.

White Life's Jamaican Hot (mor er Sally: ch White Life's Perfect Isn't Easy, far er Chili: ch Zojoma's Handsome Little Fellow) født 20.01.2019.

Køb af hvalp fra Kennel White Life

Hvad får du, hvis du vælger at købe en hvalp fra Kennel White Life?

Først og fremmest sørger vi for, at forældrene er sunde og raske. Både tæve og hanhund skal således være checket for patella luxation (løse knæskaller) og øjenlyst. Selvfølgelig sørger vi også for, at de er "et godt match" rent avlsmæssigt (lav indavlskoefficient og vægt på racetypiske træk). Hvalpene avles ALTID med Basis+ stambog (krav om avlsgodkendelse og patellaattest med maks. parring PL 0 med 1. Vi bruger kun hunde med PL 0/0 i avl).

Vores hvalpe skal have en optimal start i livet. Derfor følger vi materialet fra Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse, "super dog"-programmet samt anden tilegnet viden om hvalpens tidlige udvikling.

Overgangen fra kennel til nyt hjem skal være så blid og tryg som muligt for hvalpene, så vi sørger for, at vores hvalpe møder mennesker i alle aldre og andre hunde(racer); de er vant til dagligdagens lyde, har prøvet at køre bil og træner renlighed fra det øjeblik, hvor de begynder at bevæge sig omkring. Vi sørger for grundig socialisering og miljøtræning.

DKK-stambog*, ID-mærkning (chip), sundhedsattest, vaccination, ormekure og tilvænning til pelspleje og anden soignering er en selvfølge. Gode råd om pasning og pleje, foder til de første dage, kam og karte, negleklipper, madskål, hvalpesele/line samt en overraskelse eller to medfølger, når vi afleverer vores hvalpe (indholdet kan variere). Der vil være mulighed for senere at få hjælp til klipning. Vi har desuden den holdning, at der IKKE findes dumme spørgsmål - du har en "hotline" til Kennel White Life i hele hvalpens levetid!

Hvis du ønsker at komme på venteliste til en hvalp fra Kennel White Life, så tøv ikke med at ringe (2588 2540) eller skrive en mail ingenybo@kennelwhitelife.dk) - eller benyt kontaktformularen herunder. Så kan vi få en snak om dine ønsker - og vores forventninger til hinanden.

* Opdrætter er naturligvis medlem af både Dansk Kennel Klub (DKK), www.dkk.dk, og af Klubben for Små Selskabshunde (KSS), www.canis-minor.dk. På Dansk Kennel Klubs hjemmeside kan du finde en masse information om køb af hvalp, og på KSS' hjemmeside kan du blandt andet se en lille video om bichon frisé. Opdrætter er racerepræsentant for bichon frisé i KSS.

Kom på White Life's venteliste!

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at komme på venteliste til en White Life's-hvalp, hvis du har lyst til at besøge os, hvis du er interesseret i en hvalp fra et aktuelt kuld - eller hvis du har et spørgsmål om racen! Ring til opdrætter Inge Nybo Selsmark på 2588 2540, skriv en mail til ingenybo@kennelwhitelife.dk, klik herunder og udfyld kontaktformularen - eller send et brev til White Life's bichon frisé, att. Inge Nybo Selsmark, Tulstrupvej 17, 3230 Græsted.

Del siden